Midt på horisonten
Hvis man rigtig vil i kontakt med sig selv og naturen må man derhen hvor man ikke kan komme hen fra den vej man tog bilen til. Et sted hvor man ikke kan se bilerne køre forbi længere og hvor der ikke ligger skrald fra folk der tidligere har forsøgt på det samme. Et sted hvor man ville få dårlig samvittighed hvis man efterlod noget som ikke hørte til fordi det ville ligge ensomt og i vejen for freden. Hvis man rigtigt vil ud hvor mennesker ikke ødelægger, må man tage længere væk end langt ud i skoven eller højt op på bjerget. Man må tage ud på vandet. Vandet som altid har været hvor det er, men alligevel aldrig vil være det samme to gange. Der hvor man ikke ser land omkring sig længere fordi vandet strækker til alle sider indtil det møder himlen. Der hvor man befinder sig i et blåt rum og intet andet.
Comments are closed.